Færdsel på vandværkets grund.

 

Medlemmer af Esbønderup Skovhuse Vandværk A.m.b.a ytrer ofte ønske om at kunne anvende vandværksgrunden som rekreativt område. Som anpartshavere af vandværket, føler man at dette ville være en naturlig rettighed.

Bestyrelsen har vedtaget, at færdsel på grunden er forbudt af to hovedårsager:

Da vandværket købte grunden af ejeren af Hjortevej 3A blev der indført følgende klausuler, som klart accepterede at færdsel på grunden var forbudt:

  •  At det areal, som er overtaget men ikke benyttes af køber, kan fortsat benyttes af sælger. Dette areal, som sælger benytter, skal naturplejes i lighed med sælgers eget jordstykke
  • At sælger sørger for ved hegn, beplantning eller andet, at jordstykket ikke kan benyttes som ulovlig gennemgang for trediemand til skoven

 Af sikkerhedsmæssige årsager ønsker bestyrelsen ikke, at der er færdsel på grunden.

Normalt er vandværker, vandbehandlingsanlæg og boringer omgivet af hegn og er aflåst for fremmed indtrængen, da de er meget sårbare overfor forurening, og kan være mål for terror og hærværk. Bestyrelsen er strafferetsligt ansvarlig hvis der skulle ske forgiftningsulykker på grund af dårlig varetagelse af vores hverv, hvorfor vi ikke kan tillade at der sker færdsel på grunden.

 

Med venlig hilsen

Formand, Mogens Kilstrup